Genbrugsbutikken

I dag tager Anna Louise til Sorring. Her skal hun arbejde som frivillig i en Røde Kors genbrugsbutik. Her skal både sorteres tøj, sættes priser på og betjenes kunder, og så skal der selvfølgelig være tid til en hyggesnak med de andre frivillige.
Udgivet 28. februar 2014

De Frivillige

Rigtig mange østjyder udfører frivilligt arbejde. De bruger en stor del af deres fritid som badmintontrænere, gymnastikinstruktører eller på at undervise i madlavning.

De er besøgsvenner eller passer børn og dyr. De trækker i uniform – enten med kompas og råbåndsknop i en spejdertrop eller som civil ’kombardo’ i hjemmeværnet.

Men hvem er De Frivillige? Hvad driver dem? Og hvorfor vælger de at bruge deres tid på andre - uden at få en krone for det?

Det vil Anna Louise Tranæs Didriksen forsøge at kaste lys over, når hun i programserien De Frivillige tager på opdagelse i det frivillige Østjylland.