Vejret: Blæst gør lørdagen ekstra kold
Der er udsigt til en kold, blæsende og regnfuld lørdag
Lørdagens vejr indbyder mere til et stilfærdigt spil Ludo i sofahjørnet end strabadserende aktiviteter i haven.
Prognosen forudser nemlig en kold og regnfuld lørdag, fortæller Andreas Nyholm fra TV 2 Vejret.
- Vejret vil arte sig meget som i dag (fredag, red.) En lang periode af lørdagen vil der være silende regn over Østjylland, siger han.
Læs også
Først på dagen er der chanche for tørvejr, så måske kan man gennemføre jagten på morgenbrød uden paraply.
Der er udsigt til temperaturer på fem-syv grader. Da lørdagen bliver ret blæsende, vil det umiddelbart føles koldere.
- Det vil nærmere opleves som værende et par grader, siger Andreas Nyholm.
Søndagen bliver en anelse lunere end lørdag. Når vi træder ind i en ny uge, er der udsigt til et mere lunt og tørt vejr.
Se den østjyske vejrudsigt for de kommende fem døgn i videoen øverst i artiklen.