TV 2 | Østjylland

Vanrøgt: DF ønsker smiley-ordning på hundekenneler

I sidste uge blev 27 vanrøgtede hunde fundet på en adresse nord for Randers. Foto: TV 2 | ØSTJYLLAND / Dyrenes Beskyttelse

For at komme kummerlige forhold for hunde til livs på landets kenneler foreslår Dansk Folkeparti nu øget kontrol og en smileyordning

I sidste uge blev 27 vanrøgtede hunde fundet på en adresse nord for Randers, og tilbage i november var der en mindst lige så trist sag på en gård vest for Aarhus.

Disse sager vil Dansk Folkeparti nu til livs. Derfor foreslår partiet en smileyordning, som man kender på restauranter.

Ligesom på restauranterne skal der så være mulighed for at give kenneler bøder og påbud, hvis forholdene for dyrene ikke er i orden

Karina Due, folketingspolitiker (DF)

- Den skal kvalitetsstemple hundekennelerne, så køberne kan se, om det er et ordentligt sted at handle. Vi skal have ryddet op i den her branche, siger DFs dyrevelfærdsordfører, Karina Due, til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Rent praktisk forestiller politikeren sig, at det vil være en afdeling under Fødevarestyrelsen, der skal foretage besøg hos kennelerne og tildele enten glade eller sure smileys.

Læs også Dyrenes Beskyttelse: Hundekøbere skal stille krav

- Ligesom på restauranterne skal der så være mulighed for at give kenneler bøder og påbud, hvis forholdene for dyrene ikke er i orden, forklarer Karina Due.

Køberne skal også være opmærksomme
Samtidig vil DF sætte en større oplysningskampagne i gang, da partiet mener, at en stor del af ansvaret for at undgå steder med vanrøgtede dyr ligger hos køberne.

- Vi vil gøre nye hvalpeejere opmærksomme på deres ansvar. Hvis du køber en hvalp via den Blå Avis og skal mødes med sælgeren på en rasteplads mellem to byer, så kan man altså regne ud, at noget ikke er, som det skal være, lyder det fra folketingsmedlemmet.

02:15

VIDEO: Se klip fra den seneste vanrøgtssag her. 

Luk video

Håbet fra DF er, at ordningen bliver en realitet inden årets udgang. I første omgang stiller man det som et forslag i Folketinget, og så håber Karina Due på opbakning.

- I forhold til økonomien i det har vi tænkt os at finde pengene ved at lade udgiften til den lovpligtige chipning af hunde stige med 50-75 kroner. Det skulle kunne finansiere ordningen, siger hun.

01:37

VIDEO: Se et interview med Karina Due her. 

Luk video

 

01:16

Så flot så det ud, da Aarhus 2017 blev skudt i gang

Læs mere