Søndag bliver en flot dansk sommerdag
Vejret ventes at arte sig efter en formiddag med skydække
Efter skybrudssnak får solen efter alt at dømme mulighed for at vende tilbage til det østjyske i dag, søndag.
Det begynder godt nok med et skydække over det meste af Østjylland, men det rykker sig temmelig hurtigt – og så skulle der være plads til, at solen kan snige sig frem.
Temperaturen bliver ikke ligefrem overvældende, men dog på 18-20 grader, hvilket må siges at stemme meget godt overens med det almindelige danske sommervejr.
Vinden bliver jævn til frisk, og der er en lille risiko for lokale byger, men generelt bør det holde tørt.
Hvis du har lyst til en tur i bølgerne, er temperaturerne faktisk ikke så slemme. Badevandstemperaturen er i de nordlige egne af Østjylland helt oppe omkring 20 grader.
Se hele vejrudsigten i videoen øverst i artiklen.