Slået ned og bestjålet i det centrale Aarhus
En 39-årig mand blev udsat for røveri natten til lørdag
9. jul 2016, kl. 11:08
Mere end 30 dage gammel
Gerningsmanden er stadig på fri fod efter et røveri i det centrale Aarhus natten til i dag, lørdag.
Her gik en 39-årig mand ved hjørnet af Fiskergyde og Åboulevarden, da han blev antastet af en ukendt gerningsmand.
SE OGSÅ: Ti østjyske virksomheder ramt af ny form for IT-svindel
Den 39-årige har forklaret, at han fik et knytnæveslag, og at gerningsmanden derefter stjal hans pung.
Herefter tog gerningsmanden flugten via en parkeringskælder på Fiskergade.
Røveriet skete klokken 04.34 natten til lørdag.
SE OGSÅ: Mand fængslet for at ville sælge 25 liter 'koma på flaske'
Har vidner set episoden, kan Østjyllands Politi kontaktes på 114.