TV 2 | Østjylland

Silkeborg IF tilbage efter en tiltrængt ferie

02:13

Tre ugers vinterferie er slut for Silkeborg IF, der i dag tog hul på foråret med bip test og styrketræning - og en snak om forhåbningerne til foråret

Silkeborg IF-spillerne havde i dag første arbejdsdag i 2017. Med den nye struktur i Superligaen begynder forårs sæsonen i år en uge tidligere end normalt, så det blev til en kort ferie for silkeborggenserne, der spillede sidste kamp efteråret d. 10. december.

- Den har været tiltrængt denne her ferie. Det var en lidt kortere ferie, end man plejer, så man har også skullet huske at slappe af og få hvilet både hovedet og stængerne, siger Mikkel Cramer.

Læs også Peter Sørensen om Robert Skov: Det har været ventetiden værd

Silkeborg IF har i de seneste 14 runder været Superligaens sjettebedste hold, og næsten lige meget hvordan grundspillets sidste fem kampe ender, så har holdet overrasket de fleste, mener deres spydspids, Nicklas Helenius.

- Der er ikke nogen, der havde forventet, hvis vi kom i slutspillet, og det bliver også meget svært. Men jeg tror heller ikke, mange havde forventet, hvis vi ender på 8.-9. pladsen, som jeg i hvert fald tror er meget realistisk, lyder det fra Nicklas Helenius.

Læs også Endnu en profil forlænger med SIF: Kan udvikle mig endnu mere

Silkeborg overvintrede på 10.-pladsen, seks point fra 6.-pladsen og syv point fra bundproppen Viborg. Og det er altså nedad der bliver kigget hos de rødklædte østjyder.

- Jeg håber selvfølgelig, vi kan lægge en afstand til de nederste hold, så vi kan forsøge at undgå de der knald-eller-fald-kampe, der kommer, siger målmand Thomas Nørgaard.

Silkeborg IF tager hul på forårssæsonen med et østjysk lokalopgør mod AC Horsens lørdag d. 18. februar.

02:00

VIDEO: Årets første arbejdsdag begyndte med den berygtede bip-test. Her kan du set et klip, hvor Simon Jakobsen også afslører en kærlighed til en ung countryduo.

Luk video

 

00:14

Video: Flere røg i asfalten på spejlglatte cykelstier

Læs mere