Sara Slott varmer op til OL med sæsonrekord
16. jul 2016, kl. 13:28
Mere end 30 dage gammel
Den østjyske løber Sara Slott er flyvende i øjeblikket, sidste uge vandt hun EM i 400 meter hækkeløb, og fredag satte løberen sæsonrekord ved et stævne i Monaco.
SE OGSÅ: EM-helten vendte hjem med tårer i øjnene
Sara Slott blev nummer tre i Monaco med tiden 54,81 sekunder. Det er altså en forbedring på 0,31 sekunder af hendes tidligere sæsonrekord.
Sara Slott skal senere på sommeren deltage i OL, hvor hun anses som et af de danske medaljehåb. De Olympiske Lege begynder den femte august i Rio, de indledende heats i 400 meter hækkeløb går i gang den 15. august.