Religiøse modsætninger mødtes til dialogkaffe
Der var fornemt besøg i Grimhøjmoskeen i Aarhus i dag – politikeren Özlem Cekic og overrabbiner Bent Melchior var gæsterne
RETTELSE: I indslaget til denne artikel bringer vi optagelser fra dokumentarserien ”Moskerne bag sløret.” Optagelserne er fra Fredens Moské – og ikke fra Grimhøjmoskeen. Det er en fejl, og Fredens Moské har intet med kritikken i indslaget at gøre. Vi beklager fejlen.
______
Der var lagt op til dialog og forsoning, da de umiddelbare modstandere af Grimhøjmoskeen i Aarhus overrabbiner Bent Melchior og politiker Özlem Cekic (SF) satte sig sammen med Oussama El-Saadi fra moskeen. Dialogkaffe var årsagen til mødet.
- Det er vigtigt også at mødes med dem, man er meget uenige med. I selve mødet kan vi nuancere ting over for hinanden, lød det fra Özlem Cekic, inden hun sammen med Bent Melchior trådte indenfor i moskeen.
Her blev de modtaget af en imødekommende Oussama El-Saadi.
Læs også
- De er alle velkommen til at komme til os – døren er åben, sagde han.
I den omkring en time lange snak mellem de tre personer blev der drøftet emner som kvindeligestilling, dansk lov og loyalitet over for sit fædreland.
- Det var værd at tage herover, og jeg er faktisk overrasket over, hvor meget vi var enige om, fortalte Bent Melchior bagefter.
Du kan se mere fra det usædvanlige møde i indslaget øverst på siden. Her uddyber Özlem Cekic også, hvad hun fik ud af mødet.