Politiet efterforsker to tilfælde af brand i MC-klub
To gange indenfor relativt kort tid, har der været ild i en motorcykelklub i Horsens
Motorcykelklubben MC Gallernes klubhus på Fuglevangsvej i Horsens har været udsat for brand.
Først for cirka fem uger siden, og siden natten til torsdag, hvor klubhuset udbrændte helt.
LÆS OGSÅ: MC Gallernes klubhus udbrændte
- Jeg kan godt bekræfte, at der tidligere har været ild derude, siger vagtchef Lars Grønlund fra Sydøstjyllands Politi til tv2oj.dk.
Det er derfor også noget, der tages med i den videre efterforskning.
- Historikken er selvfølgelig også en del af det efterforskningsarbejde, vi laver. Vi efterforsker det først og fremmest som en brandsag. Vi skal have lavet nogle undersøgelser og se, hvad det kan give af indikationer, siger Lars Grønlund.
Efterforskningen overgår nu til lokalpolitiet.
Vagchefen fortæller, at gentagelsestilfældet er grunden til, at man kigger lidt ekstra på det.