Det ringede på døren: 15 skyldnere anholdt i morges
15 personer blev anholdt onsdag morgen for at have ignoreret Fogedretten. Skyldnerne blev sendt direkte i retten
22. mar 2017, kl. 14:45
Mere end 30 dage gammel
Diiing...dong....diiing...dong.
Politiet ringede onsdag morgen på døren på cirka 30 adresser i Aarhus-området.
Betjentene var sendt ud for at finde borgere, der er efterlyst af Fogedretten.
15 personer blev anholdt i forbindelse med aktionen. De blev enten kørt direkte i Fogedretten eller til politigården for så senere på dagen at blive sendt i Fogedretten.
Læs også
Politiet efterlyser: Stak af efter at have kørt mand ned
Østjyllands Politi oplyser, at man med jævne mellemrum gennemfører den form for aktion.
- Vi opfordrer til, at man selv møder op i Fogedretten, hvis man bliver indkaldt. Så undgår man at blive vækket af politiet, lyder opfordringen i døgnrapporten.