Politi advarer: Tricktyve på spil ved Føtex i Silkeborg
To - formentlig østeuropæiske - kvinder stjal og lænsede en kundes dankort
Midt- og Vestjyllands Politi opfordrer Silkeborg-borgere til at være yderst opmærksomme, når de går på indkøb denne lørdag. Omkring kl. 11.30 blev en kvinde nemlig snydt af to østeuopæisk udseende tricktyve, da hun ville være hjælpsom og vise dem vej mod sygehuset. Imens stjal de hendes dankort og hævede kort efter 12.000 kr. på det.
- Den forudrettede bliver ringet op af sin bank, da de kan se, at der er hævet to gange 6000 kroner på hendes dankort og ligeledes et større beløb på et mastercard. Først der opdagede hun, at kortene er blevet stjålet, siger vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi, Gert Høegh, til tv2oj.dk.
Læs også
Kort forinden er hun altså blevet kontaktet af to engelsktalende kvinder, der spurgte om vej mod sygehuset. Men det var så formentlig blot et påskud for at tage hendes opmærksomhed.
- Kvinderne er sidst set ved Føtex på Torvet, og vi hører gerne fra folk, der muligvis har set dem andre steder i byen, siger Gert Høegh.
Midt- og Vestjyllands Politi kan kontaktes på tlf. 114.
Signalement
- De havde østeuropæisk udseende
- Begge havde mørkt hår