TV 2 | Østjylland

Nyt Aarhus-kort: Så mange bilister kører i dit område

Foto: Aarhus Kommune / Colourbox

Nyt trafikkort giver borgere i Aarhus Kommune mulighed for at se trafiktallene for udvalgte veje

Trafikken kan til tider føles tung i Aarhus. Men hvor mange biler kører der egentlig rundt på de forskellige gader i byen? Det kan Aarhus Kommune nu give dig svaret på.

Aarhus Kommune optæller løbende, hvor mange biler, der kører på byens gader og veje. Kommunen har nu valgt at lægge de data ind på et kort, så aarhusianerne kan se, hvor mange biler, der kører på udvalgte veje i byen.

- Kortet kan give et bedre visuelt overblik over mængden af biltrafik på vejene. For mange vil det være lettere at danne sig et overblik over, hvor mange biler der kører i et specifikt område og gøre det lettere at sammenligne mængden af biler, siger civilingeniør Bent Fredshavn fra Center for Byudvikling og Mobilitet i en pressemeddelelse.

04:02

Der er mange måder, man kan transportere sig rundt i Aarhus. Men hvad er egentlig hurtigst? Det har vi undersøgt.  

Luk video

Aarhus Kommune måler antallet af biler på vejene ved hjælp af faste tællestationer, hvor der enten er spoler i vejene eller i signalanlæggene.

Aarhus Kommune har tal på de veje, hvor der er opsat målestationer, og tallene på kortet er indsamlet i perioden 2012 til 2015.

Kortet er tilgængeligt på Aarhus Kommunes hjemmeside.

Overblik over trafikken på store veje i Aarhus:

Randersvej: 22.939 biler pr. døgn – Målt i 2014
Vestre Ringgade: 33.359 biler pr. døgn – Målt i 2015
Nordre Ringgade: 26.419 biler pr. døgn – Målt i 2015
Søndre Ringgade: 15.531 biler pr. døgn – Målt i 2015
Silkeborgvej: 12.562 biler pr. døgn – Målt i 2015
Frederiks Allé: 10.891 biler pr. døgn – Målt i 2014
De Mezas Vej: 21.030 biler pr. døgn – Målt i 2015
Skanderborgvej: 17.942 biler pr. døgn – Målt i 2014
Sønder Allé: 13.634 biler pr. døgn – Målt i 2015
Banegårdspladsen: 7.435 biler pr. døgn - Målt i 2015
Viborgvej: 14.783 biler pr. døgn – Målt i 2015
Hasle Ringvej: 30.686 biler pr. døgn – Målt i 2013
Viby Ringvej: 35.365 biler pr. døgn – Målt i 2015
Åby Ringvej: 30.214 biler pr. døgn – Målt i 2015
Vejlby Ringvej: 12.504 biler pr. døgn – Målt i 2015

OBS: Der er på flere af vejene mere end en målestation. Tallene kan derfor variere

Kilde: Aarhus Kommune

 

01:16

Så flot så det ud, da Aarhus 2017 blev skudt i gang

Læs mere