Nye tal: Her bor der flest enlige i Østjylland
Randers og Aarhus topper listen, når det kommer til antallet af folk, der bor alene, imens man i Skanderborg og Favrskov er bedre til at finde sammen
Danmark Statistik har netop offentliggjort tal over antallet af enlige i de enkelte kommuner. I alt bor 14 pct. af danskerne i alderen 30 til 49 år alene, og i Østjylland er det især i Randers og Aarhus, at eneboerne holder til.
Tallene viser nemlig, at Aarhus er den kommune med ottende flest enlige i landet, imens Randers kommer ind på en 10. plads ud af landets 98 kommuner.
Læs også
I Aarhus bor 16 pct. af indbyggerne alene, imens det er 15,8 pct., der gør det, i Randers.
I den anden ende – der hvor flest bor sammen – befinder Skanderborg og Favrskov sig begge på top 10 listen.
Begge kommuner kan prale af, at kun 8,8 pct. bor alene.
Så mange enlige bor der i de østjyske kommuner:
Randers: 15,8 pct.
Norddjurs: 14,5 pct.
Samsø: 13,8 pct.
Horsens: 13,1 pct.
Silkeborg: 11,6 pct.
Odder: 11,0 pct.
Syddjurs: 10,6 pct.
Favrskov: 8,8 pct.
Skanderborg: 8,8 pct.
Kilde: Danmarks Statistik