TV 2 | Østjylland

Nu sættes Watermusic-billetter til salg

00:47

Foto: Søren Pagter

Forestillingen Watermusic, hvor sangerinden Oh Land spiller en hovedrolle, foregår på Randers Havn til september

Mandag tages der hul på salget af 12.000 billetter til Watermusic, som anses for at være en af de største begivenheder i forbindelse med kulturhovedstadsåret.

Forestillingen foregår på Randers Havn den 2. og 3. september, begge dage klokken 22.

Oh Land, den internationalt kendte danske sangerinde, har komponeret korværket til Watermusic. 

Læs også Oh Land: Randers kommer til at være mit andet hjem

Derudover får Oh Land rollen som havets dronning i forestillingen. 

- Det er en forestilling, man som musiker kun kan drømme om at medvirke i. Det er et spændende univers, der skal udtrykke kærligheden mellem land og vand. Det lægger derfor op til at kombinere stilarter på en ny måde, siger Oh Land alias Nanna Øland Fabricius i en pressemeddelelse. 

Publikum kan forvente en visuel rejse med flere hundrede medvirkende, når Watermusic folder sig ud på Randers Havn de to aftener i september.

Inspireret af pramdragerne

Handlingen er inspireret af historien om pramdragerne, der tilbage i 1700- og 1800-tallet fragtede varer via vandveje på Gudenåen. Watermusic bliver instrueret af Kevin Finnan fra det britiske dansekompagni Motionhouse. 

Læs også Forrygende start på salget af billetter til Watermusic

- Randers er i sin udvikling tæt forbundet med floden og vådområderne. Jeg vil gerne skabe en forestilling, der bliver noget særligt for Randers, men som samtidig rummer en universel historie, siger Kevin Finnan, som tidligere blandt andet har koreograferet åbningsceremonien ved De Paralympiske Lege i London 2012.

Billetsalget begynder mandag den 20. marts klokken 10. Billetter kan købes enten direkte ved at møde op på Randers EgnsTeater eller via www.watermusic.dk.

I videoen øverst i artiklen kan du få en forsmag på, hvad der venter publikum til forestillingen Watermusic i Randers. Videoen er fra prøverne sidste år.

02:39

VIDEO: Hovedpersonen Oh Land ser frem til Watermusic-forestillingen i Randers. Interviewet er fra september sidste år.

Luk video

 

00:14

Video: Flere røg i asfalten på spejlglatte cykelstier

Læs mere