TV 2 | Østjylland

Museum Jorn slår rekord: Over 1000 gæster på én dag

Udstillingen ’Jorn+Munch’ er en stor succes, og gæsterne strømmer til

Over 5000 gæster har siden sidste fredag besøgt Museum Jorn i Silkeborg for at se den nye udstilling ’Jorn+Munch’. Museet betegner det som en stor succes.

- Vi er selvfølgelig utrolig glade og stolte af den enorme interesse udstillingen har vakt, både i Danmark og udlandet. Vores forberedelser har båret frugt. Gæsterne er glade og begejstrede, og vores forberedelser til at ekspedere så mange gæster fungerer, så alle få en god oplevelse, siger museumsdirektør Jacob Thage.

Læs også Dronningen indvier udstilling med Munch og Jorn i Silkeborg

Faktisk har der været så mange besøgende, at museet flere gange har måtte købe ekstra materialer hjem.

- Det eneste, som vi har måttet justere, er familieværkstedet, hvor hele familien kan eksperimentere med Munchs kunstneriske teknikker. Her har vi allerede to gange måtte indkøbe nye materialer da vi havde undervurderet efterspørgslen, fortæller Jacob Thage.

Dette værk af Edvard Munch er en del af udstillingen. 

Udstillingen er en del af Aarhus 2017, og direktøren herfra mener, at denne er en del af den gode start for kulturhovedstadsåret.

- Det er en storslået udstilling, som er dybt imponerende, og vi ser Jorn+Munch som en meget væsentlig del af kulthovedstadsåret. Over hele regionen har vi haft en fantastisk publikums opbakning. De flotte besøgstal er en flyvende start på hele året og det tegner godt for fremtiden, siger Rebecca Matthews, direktør for Aarhus 2017 – Europæisk Kulturhovedstad.

I indslaget herunder kan du se glimt fra udstillingen:

02:12 Luk video

 

01:16

Så flot så det ud, da Aarhus 2017 blev skudt i gang

Læs mere