Mere end hver fjerde restaurant er konkurstruet
28 procent af de danske restauranter er i så alvorlige økonomiske problemer, at en lukning truer
Det er svært at drive restaurant eller café i Danmark, specielt restauranter i de større byer, som Aarhus har det svært.
I hvert fald må mange restaurantejere herhjemme reelt have penge med på arbejde, fordi de har problemer med at få forretningen til at løbe rundt.
En undersøgelse af 1373 restaurationsvirksomheder, som revisionsfirmaet Deloitte har foretaget, viser at 28 procent af restauranterne er så dårligt kørende, at de er i fare for at lukke.
- Typisk truer konkursen, hvis man har en lav soliditet koblet med et lavt indkast af den investerede kapital - eller sagt på almindeligt dansk, at man har svært ved at tjene penge samtidig med, at bankbogen er tom.
- Det er den virkelighed, der har ramt hver fjerde restaurantejer. Det kan være en meget svær udvikling at vende, siger Claus Jorch Andersen, der er partner i Deloitte.
Læs også
Generelt er det gennemsnitlige overskud pr. ansat i branchen faldet fra 12.000 kroner i 2014 til 8400 kroner sidste år.
I de store byer som Aarhus i Østjylland og i hovedstaden er det svært at drive restaurant, og det har Claus Jorch Andersen en mulig forklaring på.
Læs også
- Restauranterne og caféerne skal jo ikke bare konkurrere indbyrdes med hinanden. De skal også konkurrere med fastfood, madboder og convenience-mad fra supermarkederne.
- Særligt i de store byer betyder det, at forbrugerne har utroligt mange valgmuligheder, siger han.
Ifølge undersøgelsen er det kun 44 procent af virksomhederne, der har genereret stabile overskud over de seneste tre år.