TV 2 | Østjylland

Lille Freja blev vanrøgtet: Havde 700 gram afføring i pelsen

02:15

I fire dage har Brande Dyreinternat nu sørget for 22 vanrøgtede hunde

Ægteparret Keld og Birgit Karlsen er internatledere på Brande Dyreinternat, der for fire dage siden modtog 27 vanrøgtede hunde.

Hunde kom fra en forfærdelig tilværelse på en gård nord for Randers.

- Freja her, som vi kalder hende, vejede 5,5 kilo, da hun kom, og så klippede vi sådan set 700 gram afføring og knolde af hende, siger Keld Karlsen om en af hundene. 

Læs også Vanrøgtssag: 27 hunde fundet i skidt og afføring

Fem af de 27 hunde, deriblandt en hvalp, var så slemt tilredte, at de måtte aflives.

Man bliver påvirket, når der kommer så mange vanrøgtede hunde på én gang.

Birgit Karlsen, internatleder

Hundene har været indespærret i små bure, der ikke blev rengjort for skidt og afføring, de er fejlernærede, og de har ingen menneskekontakt haft.

- Man bliver påvirket, når der kommer så mange vanrøgtede hunde på én gang, siger Birgit Karlsen.

Flere vanrøgtede hunde

De 27 vanrøgtede hunde er små blandingshunde i alderen fra tre måneder og opefter. Hundene blev alle fundet i en dårlig forfatning. 

De i alt 27 vanrøgtede hunde blev fundet under kummerlige forhold på en gård nord for Randers. Foto: Dyrenes Beskyttelse

Det var politiet, der kontaktede Dyrenes Beskyttelse. Og det er langt fra første gang, det sker. I den sidste tid har der været flere sager om vanrøgtede dyr, der har fundet vej til internatet i blandt andet Brande.

Internatleder Birgit Karlsen oplever, at der er sket en stigning i antallet af vanrøgtede hunde. Det er en stigning, der bekræftes af Dyrenes Beskyttelse. 

- Selvfølgelig har vi haft vanrøgtede hunde tidligere, men i de store mængder er det usædvanligt, siger Birgit Karlsen.

Læs også Advarsel efter ny vanrøgtssag: Tjek hundene inden køb

Nu får de 22 hunde en god behandling og de vacciner, der skal til, og så er de ellers klar til at få sig et nyt og bedre hjem.

Se mere i tv-indslaget øverst i artiklen. 

02:15

VIDEO: Som hundeejer skal man sætte sig ind i, hvor hunden kommer fra - inden man køber den. Sådan lyder opfordringen fra chefkonsulent hos Dyrenes Beskyttelse Jens Jokumsen.

Luk video

 

01:16

Så flot så det ud, da Aarhus 2017 blev skudt i gang

Læs mere