Jørgen og Kirsten Kragh blev begravet i Låsby
Byen støttede familien, da Jørgen og Kirsten Kragh blev begravet
Tirsdag blev Jørgen og Kirsten Kragh fra Låsby begravet. Jørgen og Kirsten blev fundet døde i en bil, som deres søn Lars Kragh kørte rundt i. Han er blevet anholdt og sigtet for mordet på sine forældre, han nægter sig skyldig.
Efterfølgende har byen Låsby stået sammen for at vise deres støtte til familien, det har de blandt andet vist ved et fakkeloptog gennem byen, også til begravelsen tirsdag var mange mødt frem, for at vise deres støtte til familien.
- Vores tanker går selvfølgelig til de allernærmeste, til deres børn og børnebørn der bor her i byen, vi vil selvfølgelig her i byen gøre, hvad vi kan for at støtte dem i den hverdag, der kommer efterfølgende, fordi det, der er det allerværste, er, når folk isolerer sig og ikke tør tale med dem, som er så sorgramte, som den familie her er efter den tragiske hændelse, siger Peter Lundberg, der er ven af familien.
Sagen har vagt meget opsigt og skabt debat om behandling til veteraner, efter at det kom frem at Lars Kragh var PTSD-ramt krigsveteran.