Indedag? Regn og gråvejr præger formiddagen søndag
Det er nok en god idé at tage paraplyen med, hvis man skal ud søndag formiddag
18. feb 2017, kl. 20:38
Mere end 30 dage gammel
Der kan måske være grund til at tage en time længere under dynen søndag morgen, hvis man ikke gider regnbygerne.
De kommer nemlig til at præge morgenen i det østjyske, hvor det våde vejr kommer ind fra vest. Heldigvis klarer det op omkring middagstid, og derefter skulle det holde tørt resten af dagen.
Temperaturerne i Østjylland bliver forholdsvis høje. Mellem syv og otte grader de fleste steder, på Samsø dog lidt mindre.
Solen får vi dog nok ikke at se i Østjylland hverken søndag eller mandag. Vi skal nok helt frem til tirsdag før solen bryder igennem skyerne.
Temperaturerne de næste par dage kommer til at ligge mellem syv og ni grader i regionen.