TV 2 | Østjylland

I dag blev ulven flået: Nu er den til salg for 50.000 kroner

01:11

Formidlingsinspektør Lars Bøgh fra Naturhistorisk Museum i Aarhus fortæller om arbejdet med at udstoppe ulven.

Tysk ulv søger dansk kaminhylde. Ulven, der torsdag var under kniven på Naturhistorisk Museum, er sat til salg

Er du ved at køre lidt sur i at se porcelænsplatter, gulnede børnetegninger og oldnordiske portrætter, hver gang du kigger rundt i stuen, så er der her et tilbud, som kan peppe stuen op.

Vi taler om en udstoppet ulv. Den kan du få hjem på kaminhylden, hvis du lægger i omegnen af 50.000 kroner på bordet.

Ulven skal dog lige udstoppes først, inden den er klar til at pryde hjemmet. 

Det arbejde blev der taget hul på torsdag på Naturhistorisk Museum i Aarhus, hvor børn kiggede konservatoren over skulderen.

 

Først skal skindet flåes af den tyske ulv, der har været frosset ned i tre år. Arbejdet kræver tålmodighed og fingersnilde.

- Det tager seks-syv timer at få skindet og kraniet af. Og så skal det garves. Men det færdige resultat står helt klart mål med den indsats, man gør. Jo mere omhyggelig, man er, desto bedre og mere troværdigt bliver resultatet. siger Lars Bøgh, der er formidlingsinspektør på Naturhistorisk Museum.

 

Ulven, der er en hun, stammer fra en tysk dyrepark. Selv om den har levet bag et hegn, har den formentlig haft en hård tilværelse, vurderer Lars Bøgh.

- Efter skindet er taget af forbenene, kan vi se en indre blødning. Så man kan se, at den har haft et hårdt liv, selv om det er dyreparksdyr, siger han.

Det er konservatoren, der ejer ulven. Når arbejdet er færdigt og ulven udstoppet, sælges dyret.

Øverst kan du høre mere om ulven.

00:14

Video: Flere røg i asfalten på spejlglatte cykelstier

Læs mere