TV 2 | Østjylland

Forulykket lastbil lukker landevej ved Voldum

Foto: Privatfoto

Foto: Privatfoto

1 af 2

En soloulykke med en lastbil mandag middag betyder, at Voldumvej i de tidlige aftentimer bliver spærret

En lastbilchauffør mistede af endnu ukendte årsager herredømmet over sit køretøj, da han mandag ved middagstid kom kørende på Voldumvej nær landsbyen Halling.

Lastbilen røg i grøften og skal bjærges mandag aften.

- Vi er nødt til at spærre vejen her først på aftenen i forbindelse med, at den store lastbil skal bjærges. Chaufføren har formentlig fået det dårligt under kørslen, og derfor er han kørt galt, siger vagtchefen hos Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Læs også Grise døde kort før slagteriet: Uheld spærrer vej

Manden, der er 65 år og fra det vestlige Aarhus, blev kørt på skadestuen efter ulykken.

- Ifølge mine oplysninger er han ikke kommet alvorligt til skade, siger vagtchefen.

Hvornår vejen præcist bliver spærret, melder Østjyllands Politi ud snarest. 

Voldumvej, hvor ulykken er sket, forbinder Voldum med Aarhus og Randers.  Foto: Google Maps

00:14

Video: Flere røg i asfalten på spejlglatte cykelstier

Læs mere