TV 2 | Østjylland

Foråret på pause: Risiko for slud, hagl og torden tirsdag

01:00

Det ser ikke særlig lovende ud, hvis man håber på forårsvejr i morgen

Mandag har budt på både høj sol og intense regnbyger. Tendensen går igen i morgen, hvor det faktisk ser mere voldsomt ud rent nedbørsmæssigt. Ifølge TV2s prognoser er der risiko for både slud, hagl og torden op af dagen.

- Her til aften har det regnet mange steder, men det klarer op i nat, og i morgen tidlig kan det være, solen er på himlen, allerede når den står op kl. 6.30. Det ser tilforladeligt ud, men hvis du skal ud og hjem igen, så skal du huske regntøj, siger vejrvært på TV2 Vejret, Per Christiansen.

Læs også Aarhus-forstad får nye boliger i naturskønne omgivelser

For det blæser op fra sydvest, og så bliver det vådt.

- Der kommer byger, og der er risiko for, at de bliver med slud, hagl og torden, lyder det fra vejrværten.

De fire-fem grader, det bliver tirsdag, vil derfor føles noget koldere, men heldigvis tegner resten af ugen noget bedre.

Allerede onsdag har vinden lagt sig, solen er tilbage på himlen i noget længere tid, og vi får to-cifrede varmegrader.

Du kan se hele vejrudsigten øverst i artiklen.

00:14

Video: Flere røg i asfalten på spejlglatte cykelstier

Læs mere