Farvel Vatsadze: Georgier får sparket i AGF
Angriberen Mate Vatsadze har spillet sin sidste kamp i AGF-trøjen
13. jul 2016, kl. 22:37
Mere end 30 dage gammel
Den georgiske angriber Mate Vatsadze er fortid i AGF, selv om han har et år tilbage af sin kontrakt.
Ifølge cheftræner Glen Riddersholm er parterne blevet enige om, at Vatsadze skal finde en ny klub.
Georgieren træner ikke længere med superligatruppen, fortæller Riddersholm til Stiften.dk.
SE OGSÅ: AGF-træner efter nederlag: Vi spiller en fremragende kamp
- Vi har afstemt forventningerne gensidigt. Vi ser ikke Mate have en fremtid i AGF, og Mate ser ikke sig selv have en fremtid i klubben, siger træneren.
Mate Vatsadze kom til AGF i 2012.