TV 2 | Østjylland

AGF-fan: En kold vinter i Danmark

00:25

Foto: Privat / Henning Bagger - Scanpix

AGF-fanen Henrik Aasted Rothenbücher, tror ikke længere på top 6. Han har dog stadig tillid til Glen Riddersholm

AGFs trup er i øjeblikket ikke en samlet trup, og den har været præget af personlige og kommunikative fejl på og uden for banen, mener indehaver af MoreThanAClub.dk, Henrik Rothenbücher.

- Når det her hold får hele vinterpausen til at få spillet sig sammen – plus hvis der kommer en forstærkning eller to – så tror jeg, vi kommer til at se et AGF-mandskab i fremgang, siger han.  

Han er overordnet tilfreds med spillerne og sammensætningen på holdet, men håber på at se forbedringer fra flere af spillerne.

- Jamal (Dzhamaldin Khodzhaniiazov, red.) har lavet en del fejl og har været meget udskældt, men han er 19 år og er et kæmpe talent. Der er ingen tvivl om, at han kan blive en stor forsvarsstjerne, siger Henrik Rothenbücher i sin vlog.

Han påpeger også at islændingen Elmar Bjarnasson og den australske Christopher Ikonomidis har skuffet i første del af superliga-sæsonen. 

01:14 Luk video

Mere Kasper Junker, Glen!
- Hvis jeg skal sige noget til Glen (Riddersholm, red.), så er det, at jeg gerne vil se Junker mere på banen, og jeg vil gerne se ham på banen sammen med Duncan. Jeg tror de to, kan få et fantastisk samarbejde.

- Kasper Junker er en fantastisk fodboldspiller. Han gør en forskel, når han kommer ind på banen. Senest mod FCK og mod Lyngby. Da han kom på banen, der skete der simpelthen noget.

Han henviser også til kampen mod FC Nordsjælland, hvor Kasper Junker scorer kort efter sin indskiftning. 

- Duncan (Morten ’Duncan’ Rasmussen, red.) bruger sin fysik og header bolden over til Junker, der kynisk afslutter fra en skide svær vinkel at score fra, men formår det alligevel.

00:22 Luk video

Glen virker frustreret
Henrik Aasted Rothenbücher har tillid til Glen Riddersholm, men marginalerne har, ifølge Henrik Rothenbücher, ganske enkelt ikke været med AGF i efterårets kampe:

- Jeg synes, det går den rigtige vej. Udover 0-7-nederlaget til Brøndby IF, så har stort set alle nederlag været på ét mål.

Glen Riddersholm har i medierne udvist naturlig frustration og panik, men superfanen tror stadig på projektet.

- Når vi taber en kamp, har det været på grund af personlige fejl, eller fordi vi ikke har udnyttet chancerne, mener han, og hentyder til Martin Spelmanns brændte straffespark mod FCK samt Daniel A. Pedersens brændte straffe mod Lyngby.

Thumbs up!
Henrik Aasted Rothenbücher roser AGFs fans for gang på gang at møde talstærkt op på stadion på trods af den dårlige stime.

- Thumbs up! Det synes jeg ederbankeme er flot!, roser han.

AGF ligger foreløbigt på en ellevte plads med 23 point.

- AGFs sæson er indtil videre ikke godkendt. Den er under middel, men med pil op, fordi jeg synes, der er rigtig mange positive takter, siger Henrik Aasted Rothenbücher.

Der er fem kampe tilbage i grundspillet, hvorefter der skal spille henholdsvis mesterskabsspil og kvalifikationsspil.

- Jeg tror, at AGF kommer stærkere ud af sådan en rigtig kold vinter i Danmark.

00:09 Luk video

 

01:16

Så flot så det ud, da Aarhus 2017 blev skudt i gang

Læs mere