Død kvinde i murbrokker er identificeret
Gårsdagens voldsomme eksplosion i Stjær kostede en kvinde livet. Hun er nu identificeret
30. sep 2016, kl. 14:12
Mere end 30 dage gammel
Den kvinde, der tidligt i morges blev fundet død i murbrokkerne efter den voldsomme eksplosion i går i Stjær, er blevet identificeret som husets 87-årige kvindelige beboer.
Den 87-årige kvindelige beboer har været savnet siden ulykken klokken 16.30 i går, torsdag, og nu er det altså slået fast, at kvinden er død i ulykken.
Læs også
Person fundet død i murbrokkerne efter gaseksplosion
Årsagen til branden er endnu ikke hundrede procent sikker, men Sydøstjyllands Politi arbejder fortsat ud fra en teori om, at der var tale om en gaseksplosion.