DMI varsler om vindstød af stormstyrke
Norddjurs, Syddjurs og Samsø kan onsdag blive ramt af vindstød af stormstyrke
11. jan 2017, kl. 07:18
Mere end 30 dage gammel
Det har været en blæsende januar indtil videre. Det startede faktisk allerede i slutningen af december, hvor Urd var over Danmark.
Onsdag kan blive endnu en blæsende dag. I hvert fald hvis man bor i kystområderne. DMI varsler nemlig om vindstød af stormstyrke i Norddjurs, Syddjurs og på Samsø.
Læs også
Hold på hat og briller: Udsigt til blæsende aften og nat
- Det er i forbindelse med en front, der kommer ind over. Der kan også komme regn og slud, siger Frank Nielsen fra DMI.
Varslingen er gældende fra klokken 8.00 til klokken 14.00 i de tre kommuner, hvor fronten vil bevæge sig op langs kattegat.
- Det kan genere lidt, hvis man bor i kystområderne, specielt omkring Ebeltoft og Grenaa, siger Frank Nielsen.