DMI advarer om isslag i hele Østjylland
DMI advarer om isslag lørdag morgen i ni af ti østjyske kommuner
Det har været en aldeles kold morgen i Østjylland. På grund af de kolde temperaturer, der fortsætter i morgen, lørdag, advarer DMI nu om risiko for isslag.
Læs også
Advarslen gælder fra i morgen, lørdag, klokken 6.00 til klokken 10.00 og gælder alle de østjyske kommuner på nær Samsø.
DMI oplyser, at der kan forekomme, hvad de kalder let isslag på grund af underafkølet nedbør. Det bliver mellem 0,5 og 1,0 millimeter på de fire timer.
Koldt vejr fredag
Østjyderne vågnede fredag op til rigtig koldt vejr. Specielt på Djursland var temperaturerne helt i bund, og ved Aarhus Lufthavn blev landets koldeste temperaturer målt ifølge DMI. DMi’s måler viste minus 13,1 grader.
Læs også
Men også andre steder i Østjylland var vejret koldt. I Aarhus blev der målt minus 8,8 grader og ved Hald nord for Randers blev der målt minus 9,2 grader.