Cimbria tog sejren i tæt kamp
Randers Cimbria bragte sæsontotalen op på to sejre lørdag aften
Der var basketball i Randers lørdag aften, da Randers Cimbria tog imod SISU.
Umiddelbart en kamp, som Randers Cimbria skulle vinde – dels fordi SISU på papiret er et af ligaens svagere hold, og dels fordi, at et nederlag ville have været det fjerde i fem kampe.
Men så galt skulle det ikke gå. Randers Cimbria vandt kampen med 83-79 efter en tæt kamp, hvor Cimbria træk fra til sidst.
Læs også
Tidligt i anden halvleg var Randers Cimbria egentlig allerede på vej til at afgøre kampen – foran med 51-38, men så fik SISU gang i spillet, og få minutter senere stod den 53-50.
Med fem minutter tilbage af kampen var Cimbria sågar bagude med 69-71, men en stærk slutspurt og nogle vigtige point af veteranen Chris Nielsen sørgede for, at sejren blev hevet i land.
Læs også
Randers-topscorer blev, næsten som vanligt, Charlie Burgess, der stod for 21 point.
Randers Cimbria har nu to sejre i fem kampe i sæsonen.