TV 2 | Østjylland

Busmadsens barnebarn: Jeg er sgu da heldig, at han er min morfar

01:41

- Når man skulle i skole kørte han 100 meter længere frem og satte os af, så vi ikke skulle gå så langt

Busmadsen er en legende blandt mange randrusianere. Nu er den tidligere buschauffør fyldt 97 år.

Og lykønskningerne er væltet ind, efter at hans barnebarn lagde et fødselsdagsbillede ind på gruppen Facebook Randers.

Hilsnerne har han fået, fordi han gjorde et stort indtryk, da han arbejdede som buschauffør i Randers.

Læs også Frugttræer, gummistøvler og gynger på plejehjemmet

- Han var ofte medvirkende til, at jeg kom rettidigt i skole. Stoppestedet var lige uden for vores hus. Hvis jeg ikke var nået ud, stoppede han alligevel, og så blev der dyttet, siger Hanne Møller til tv2oj.dk.

Jobbet betød også meget for Busmadsen, der i virkeligheden hedder Hans Høgh.

Dejlige minder fra barndommen er væltet frem hos mange randrusianere, da de blev mindet om Busmadsen.

- Det betød alt. Jeg var glad om morgenen, når jeg stod op og steg ind i bussen, siger Hans Busmadsen Høgh, pensioneret buschauffør, Randers.

Det er 19 år siden, at han stoppede med at køre bus. Men passagererne husker ham tydeligvis stadig.

Læs også Dronningen: Aarhus har meget at byde på

- Han var rigtig rar at køre med. Når man skulle i skole, og han vidste, at der kun var skolebørn med, kørte han 100 meter længere frem og satte os af, så vi ikke skulle gå så langt, siger Jan Faurskov, tidligere buspassager, Randers.

Det er hans barnebarn, der har viderebragt alle de fine fødselsdagshilsner til Busmadsen.

- Jeg er sgu da heldig, at han er min morfar, siger Kristina Rix Høgh.

Øverst kan du se hele indslaget med Busmadsen.

01:03

Video: Sallings nye lysfacade lyser op i vinterens mørke

Læs mere