TV 2 | Østjylland

Brand i Aarhus i nat: Fire kørt på hospital til observation

Foto: Google Street View

En brand i en aarhusiansk ejendom førte i nat til, at fire personer måtte en tur på skadestuen

Der udbrød i nat brand i en ejendom i Finsensgade, der ligger i bydelen Trøjborg i det centrale Aarhus.

Branden blev anmeldt cirka klokken 01.25, og brandvæsnet rykkede herefter hurtigt ud til stedet. 

Læs også Kvinde brændt ihjel foran nabo: Nu er brandårsagen fundet

Branden nåede at udvikle sig så meget, at flere beboere i opgangen måtte evakueres. Den opstod i en af lejlighederne og spredte sig herefter. Flere lejligheder blev derfor sodskadet ved branden. 

Beboere måtte evakueres, og flere blev kørt på skadestuen til observation for røgforgiftning.

- Fire personer blev kørt på skadestuen til observation, siger politiassistent ved Østjyllands Politi Marianne Morgen.

Læs også Ingen godbidder i sigte: Hund antænder brand i hus

Branden er nu slukket. Det er endnu uklart, hvad der har været årsag til branden.  

Branden opstod i en lejlighed i Finsensgade i Aarhus:

 

01:03

Video: Sallings nye lysfacade lyser op i vinterens mørke

Læs mere