TV 2 | Østjylland

Aarhus-unge med til at udvikle fremtidens computerspil

03:01

Jeppe Fregerslev Lundgaard og Rikke Toft Nørgaard i fuld gang.

En gruppe unge mødes hver uge for at komme med indspark til morgendagens computerspil

Hver uge mødes en gruppe unge i Aarhus for at være med til at udvikle fremtidens computerspil.

12-årige Jeppe Fregerslev Lundgaard er en af dem. Han bruger mange timer ved skærmen. 

- Det kan variere. Det kommer an på, hvor mange lektier jeg har. Det er alt fra ti timer til én time, siger han om sit daglige computer-forbrug.

Læs også David spillede dagen lang: Nu hjælper han folk med at stoppe

Lektor Rikke Toft Nørgaard forsker i digitale spil ved Aarhus Universitet. Hun står bag projektet "Coding Pirates", som Jeppe Fregerslev Lundgaard og de øvrige unge deltager i. 

Jeg skal aldrig ind i et eller andet sindssygt horror-spil.

Rikke Toft Nørgaard, lektor

Målet med projektet er at få de unges indspark til en virtuel fremtid for computerspil.

- Nogle har kaldt det en drømme-teknologi. Det vil sige, at det er ligesom at drømme med åbne øjne. Vores krop bliver overbevist om, at den er et andet sted, siger Rikke Toft Nørgaard.

Har opnået en modenhed

Computerspillene har gennemgået en enorm udvikling de seneste år.

- De har opnået en modenhed, en mængde af muligheder og en mangfoldighed, der gør, at vi lige pludselig kan en masse med spillene, siger hun.

Læs også Mathias fra Hinnerup tjener millioner på at spille computer

Selv om Rikke Toft Nørgaard beskæftiger sig med computerspil, er der en grænse for, hvad hun vil kaste sig ud i på den front.

- Jeg skal aldrig ind i et eller andet sindssygt horror-spil. Jeg ved ikke, hvad jeg vil gøre -  tisse i bukserne eller dø af hjertestop, fordi det er så virkelighedstro, at din krop mister kontrollen, siger hun.

I videoen øverst i artiklen kan du høre mere om de unges arbejde med at udvikle fremtidens computerspil.

00:14

Video: Flere røg i asfalten på spejlglatte cykelstier

Læs mere