Årets Grøn Koncerter gik fredeligt for sig i Østjylland
God ro og orden til Grøn Koncert
Østjylland lagde i weekenden græs til to dages Grøn Koncert, første koncert foregik i fredags i Randers og dagen efter gik turen så til Aarhus, hvor omkring 30.000 festglade mennesker havde en god dag i solen.
Og ifølge Østjyllands Politi var den aarhusianske fest en fredelig en af slagsens. Politiet behøvede ikke at gribe ind på noget tidspunkt i løbet af lørdagen.
- Der har ikke været noget, hvor vi har været nødt til at gribe ind, sådan var det både i Randers og i Aarhus, oplyser vagtchefen ved Østjyllands Politi til tv2oj.dk.
Læs også
Og det er faktisk ved at være nogle år siden, at politiet har oplevet problemer i forbindelse med de to østjyske musikbegivenheder, der finder sted i de to store østjyske byer.
- Grøn Koncert har rigtig godt styr på det, så det er nogle år siden, at vi har været kaldt ud til noget, siger vagtchefen.