Åh nej: Ny Samsø-færge ramt af aflysninger igen
Den nye Samsø-Aarhus Expressen er tvunget til at aflyse alle afgange til og med søndag
Knap var færgen kommet på vandet igen, før der opstod nye problemer for Samsø-Aarhus Expressen, firmaet bag den nye færge mellem Aarhus og Samsø, Issehoved.
Alle afgange er aflyst til og med søndag, skriver Samsø-Aarhus Expressen på Facebook.
SE OGSÅ: Issehoved løbet tør for brændstof - afgange aflyses
Det skyldes en skrueaksel, der ikke opfører sig, som den skal.
Uheldet er bestemt ikke det første, som Issehoved har været udsat for i den spæde start som rute mellem Aarhus og Samsø.
SE OGSÅ: Issehoved ligger stille på det værst tænkelige tidspunkt
Højsæsonen har allerede været præget af massevis af aflysninger, og nu venter så endnu nogle dages tabt indtjening for færgen.
SE OGSÅ: Problemer tvinger ny færge til aflysninger
Først var der problemer med en knækket aksel, og der måtte bestilles reservedele hele vejen fra Sverige. Da de nåede frem løb færgen tør for brændstof, og leverandøren svigtede – det gav endnu en dag uden sejlads.
Nu er det altså en skrueaksel, den er gal med.