Kom tæt på østjyske kulturpersonligheder med Sif Orellana
I Folk i Farver tager Sif Orellana dig med rundt til en række østjyske kulturpersonligheder.
Sif har blandt andre besøgt den iranske kunstner Saeed Fadavi, børnebogsforfatter Lene Kaaberbøl og filminstruktør Aage Reis Nordentoft.
- Vi har valgt kunstnere, som brænder for det de laver, og evner at udtrykke det - også foran kameraet. Det er folk, der er originale, og som har en skæv vinkel ind på livet - og gerne ynder at bruge hele paletten af farver, siger Sif Orellana.
- De kan nogle gange være i det dystre hjørne, men de kan ligeså vel være i det meget sprudlende hjørne. De lever og er meget bevidste om, hvordan livet bruges.
Ambitionen i Folk i Farver er at skabe en række levende nærbilleder, som først og fremmest skal give seerne indblik i kunstnernes hverdag.
I 2013 er der premiere på 12 helt nye programmer i serien Folk i Farver. Se med hver onsdag kl. 19.55 fra den 2. januar.
Folk i Farver
I 2013 er der premiere på 12 nye programmer.Se med hver onsdag kl. 19.55 fra den 2. januar.