Dennis Dalgaard Engelstad

Foto: Morten Rasmussen

Send artiklen "Dennis Dalgaard Engelstad" til din ven.

ajax load

(*) skal udfyldes.

Dennis Dalgaard Engelstad blev ansat på TV 2 | ØSTJYLLAND i maj 1994.

Her har han siden arbejdet som reporter og redaktør med en enkelt afstikker som redaktør for TV 2-programmet Station 2 undervejs. 

Da han kom til TV 2 | ØSTJYLLAND, havde Dennis Dalgaard Engelstad en fortid som freelancereporter for TV 2 Nyhederne, TV 2 Sporten, Viborg Stifts Folkeblad og på en lang række udsendelser produceret af private produktionsselskaber. 

Han blev født den 27. januar 1963 på det hedengangne Fødselsstiftelsen i Aarhus og er opvokset i Ølgod, langt ude i Vestjylland.

I sit professionelle liv interesserer han sig med egne ord for at lave "drøngode udsendelser" og er særligt optaget af ”blå blink” og lokal og regional politik. Og så kaster han sig gerne ud i at optræde som live-reporter og som studievært. 

Dennis spenderer gerne sin fritid med sin familie i Malling. Når tid, vejr og dagsformen tillader det, går han desuden meget gerne en runde golf.
hvid

paa_forsiden_lige_nu På forsiden lige nu forside

Videoarkiv