Ejerne Lise og Søren Markussen mener at personer, der vil skade dem, har tilsat klor til bassinet fredag eller lørdag i åbningstiden, og det har betydet, at de mange store koi fisk – hvoraf den dyreste var vurderet til 140.000 kr. - har lidt en smertefuld død i bassinet.
- Vi har nu to gange oplevet at vores fisk er blevet forgiftet af udefrakommende påvirkninger. Første gang det skete, var i vores karantæneafdeling i begyndelsen af april i en sektion tæt ved en indgang. Indenfor ét døgn døde alle de ny importerede koi i denne sektion.
Ingen af de mange forskellige test viste noget som helst i retning af sygdomme. Men der blev dog konstateret et meget forhøjet indhold af et uidentificeret giftstof i nyrerne som forårsagede de massive dødsfald, hvilket vores dyrlæge og de veterinære myndigheder ikke kunne forklare, oplyser de
- En ting er, at nogle vil skade os, men det er en forfærdelig form for dyremishandling, siger Lise Markussen til TV 2 | Østjylland
Mange af fiskene er kunde-ejede og har vundet store præmier i internationale konkurrencer. Forsikringen dækker ikke tabet.
Sagen er meldt til politiet i Skanderborg. Ejerne har udlovet en dusør på 25.000 kr.for oplysninger i sagen
Seneste udsendelse