Erhvervspraktik

Har du en journalist-spire gemt i maven? Drømmer du om at blive fotograf? Kom i erhvervspraktik på TV 2 | ØSTJYLLAND

Send artiklen "Erhvervspraktik" til din ven.

ajax load

(*) skal udfyldes.

En til to gange hvert år giver vi østjyske folkeskoleelever mulighed for at afprøve deres talenter.

Næste gang er i uge 12 i marts 2012 (tirsdag 20/3 - fredag 23/3).

Praktikopholdet på TV 2 | ØSTJYLLAND varer fire dage. Tilbuddet gælder for de elever i skolernes 8., 9. og 10. klasse, der skal i erhvervspraktik.

Vi skal i alt bruge 10 erhvervspraktikanter. Seks, der kommer til at arbejde som journalister og fire, der kommer til at arbejde som fotografer og lydfolk.

Du kommer sammen med dine kollegaer til at udgøre en lille redaktion, som skal producere nyhedsindslag til en udsendelse, som skal være færdig i slutningen af praktikugen.

Tv er meget tidskrævende. Derfor skal du være forberedt på nogle lange arbejdsdage. Det betyder, at du ikke skal regne med at få tid til fodbold, ridning eller andre fritidsaktiviteter i løbet af ugen.

Til gengæld lover vi dig, at du får en spændende og lærerig uge på TV 2 | ØSTJYLLAND. Vi forventer, at du har lyst til at knokle. Du skal være god til at arbejde sammen med andre. Du skal være nysgerrig og have lyst til at stille spørgsmål.

Det vil være en fordel, men ingen betingelse, at du kender lidt til journalistik eller har erfaringer med et kamera. Det kan være, du har skrevet artikler til skolebladet eller har arbejdet med TV-projekter på din skole.

Du kan søge om at komme i erhvervspraktik via formularen til højre på denne side.

Søg om praktik

Du kan søge om at komme i erhvervspraktik på TV 2 | ØSTJYLLAND via formularen til højre på denne side.

Næste praktikperiode er i uge 12 i marts 2012.

Videoarkiv