Jeg begyndte egentlig som elev på en lokal århusiansk tv-station. Denne station lukkede midt i min elevtid. Jeg var dog så heldig, at TV 2 | ØSTJYLLAND tilbød mig at gøre min uddannelse færdig hos dem.
Jeg var glad for denne mulighed. Jeg følte, at jeg kom til et af de allerbedste steder, og derfor havde jeg det fint med mit skifte.
Jeg var elev på TV 2 | ØSTJYLLAND i cirka halvandet år. Jeg havde en fantastisk tid og fik lov til at prøve rigtig mange forskellige ting. Selv om man er elev, får man lov at lave det samme som de uddannede kolleger. Man bliver kastet ud i rigtig mange forskellige typer af opgaver.
Jeg kan kun anbefale stedet til andre, der også gerne vil være fotograf/klipper.
Som fotograf har jeg lært at fortælle historier og formidle nyheder i billeder. Jeg kom ud i mange forskellige miljøer og har dermed fået indblik i både samfundets forside og bagside. Som person blev jeg dermed mere voksen og mere forstående over for alle lag i samfundet.
Min uddannelse på TV 2 | ØSTJYLLAND har gjort mig til en god fotograf og en god klipper. Kollegerne var gode til at give både ris og ros, hvilket også har været med til at gøre mig bedre. Når jeg havde brug for hjælp, var der altid en, der var klar med nogle gode råd.