46-årig cyklist død efter sammenstød med lastbil
En 46-årig mandlig cyklist har tirsdag mistet livet i forbindelse med en trafikulykke i Risskov
24. jan 2017, kl. 10:16
Mere end 30 dage gammel
En 46-årig mandlig cyklist har tirsdag morgen mistet livet i en trafikulykke.
Cyklisten kørte ifølge Østjyllands Politi ad cykelstien mod øst på Vejlby Ringvej i Risskov og overhalede her en anden cyklist.
- Ved Vindrosen var en 53-årig mandlig chauffør i lastbil i gang med at foretage en højresvingning fra Vejlby Ringvej og ind på Vindrosen. Cyklisten forsøgte at bremse og undvige, men ramte lastbilens tank og kom ind under lastbilen, oplyser Østjyllands Politi.
Læs også
Mand gik amok: Blev afsløret i at stjæle neglelak
Cyklisten døde som følge af påkørslen. De pårørende er underrettet.
Ulykken skete klokken 07.11.