I dag ankom toget, der igen puster liv i Randers togindustri
Projector skal have en række svenske tog til eftersyn
Mandag ankom et svensk IC3 tog til Randers. Det er det første i rækken af en stribe tog fra Sverige, som skal have eftersyn i Randers. Dermed er der igen liv i byens togindustri, som ellers er sygnet hen efter at Bombardier lukkede ned.
- For mig der fremkalder det mange minder, men det at tage til Sverige og få lov at hente et af de gamle togsæt hjem til Randers igen, det har også været en stor oplevelse, siger seniorkonsulent ved Projector i Randers.
Snart laves der igen tog i Randers
Oprindeligt var planerne, at togene skulle ordnes i Sverige, men det blev ændret så togene nu skal til eftersyn i Randers, og det er noget, der glæder direktør i Projector
- Vi vil rigtig gerne lave tog i Randers. Randers industri er bygget på togproduktion, og det vil vi gerne have fortsætter i hvert fald lidt endnu, men også meget gerne i længere tid, siger direktør i Projector, Morten Hartvig Jakobsen.