Frøsnapper og drengestreger til Bogdag for Bette Lorte
Børn og bøger i fokus i Skanderborg
Lørdag dannede Skanderborg rammen om et univers fra en af de bedst kendte børnebøger herhjemme i anledning af Bogdag for Bette Lorte.
Derfor var både Orla Frøsnapper, Fru Olsen og en masse frække drenge i Skanderborg for at kaste fokus på børnebøger.
Fantastiske livsværdier
Og det er ikke tilfældigt, at det lige var i Skanderborg. Byen er nemlig børnebogsforfatteren Ole Lund Kirkegaards hjemby.
E-bøger er blevet en kæmpe succes
- Bag litteraturen, hans børnelitteratur, er der nogle fantastiske livsværdier, som det er vigtigt at fastholde i den verden, vi har i dag, siger Uffe Høj, der er bestyrelsesformand i Di Heslige Slønglers Klup i Skanderborg, der er arrangør af arrangementet.
Børn og barnlige sjæle kunne derfor udleve deres indre slyngel og snuppe en tur i en sæbekassebil til dagen, der i den grad var i børnenes og litteraturens tegn.
Ole Lund Kirkegaards bog om Orla Frøsnapper blev første gang udgivet i 1969, og den er siden da blandt andet blevet filmatiseret to gange.
Du kan se meget mere til Orla Frøsnapper og alle de andre i tv-indslaget øverst på siden.