TV2OJ sender søndag direkte fra motorvejsgudstjeneste
Se med fra klokken 13.40 i tv eller her på tv2oj.dk
OPDATERET: Gudstjenesten er netop slut. Se eller gense hele udsendelsen ovenfor.
______
TV 2 | ØSTJYLLAND sender direkte fra den nye motorvej ved Silkeborg, hvor der søndag er gudstjeneste på asfalten.
Mere end tre måneder før den officielle åbning lægger den sidste del af Silkeborgmotorvejen asfalt til Danmarks første motorvejsgudstjeneste arrangeret af de lokale Y's Men's-klubber i samarbejde med blandt andet Vejdirektoratet.
TV 2 | ØSTJYLLAND er med, og det hele sendes direkte fra klokken 13.40 på vores tv-kanal og her på tv2oj.dk.
Unikt tilbud: Tag på søndagstur på motorvejen
Alle er velkomne
Silkeborgs provst, Jakob Nissen, står for den uformelle gudstjeneste, som er åben for alle, der har lyst til at opleve den nye motorvej på en utraditionel måde.
Gudstjenesten forgår på motorvejsstrækningen nærmest kraftvarmeværket på Kejlstrup Tværvej.
Til lejligheden har kunstner og salmedigter Lisbeth Smedegaard Andersen skrevet en ny salme, som for første gang præsenteres og synges under gudstjenesten. Det er komponisten Erik Sommer, der har skrevet melodien til den.
Gudstjenesten er slut. Se hele TV 2 | ØSTJYLLANDS udsendelse øverst i artiklen.