En legende takker af: Lisbeth Koed Doktor afløser Evald Krog
Muskelsvindfondens formand Evald Krog takker af efter 42 år
Lørdag eftermiddag blev der afholdt generalforsamling i Muskelsvindfonden, og det foregik på Musholm i Korsør.
Her blev der også valgt en ny formand i stedet for Evald Krog, der efter 42 år på posten har valgt at takke af, og der var tre kandidater. Afstemningen blandt foreningens medlemmer faldt ud til fordel for Lisbeth Koed Doktor, der blev valgt for en et-årig periode.
- Jeg er glad for den tillid, medlemmerne har vist mig, og jeg er klar til at tage tjansen. Bølgerne er gået højt i valgkampen, men det er fantastisk at mærke den energi og engagement, der er blandt medlemmerne. Nu gælder det om at se fremad, og jeg glæder mig til at være formand for alle, sagde Lisbeth Koed Doktor efter valget.
Studerende vil redde Grøn Koncert i Randers
Lisbeth Koed Doktor er uddannet inden for kommunikation og har en cand. mag. I dansk og oldtidskundskab, og hun har været med i Muskelsvindfondens politiske organer i to år.
Evald Krog stiftede selv Muskelsvindfonden tilbage i 1971 og har tidligere valgt at stoppe som formand, men han vendte tilbage, fordi han ikke brød sig om måden, foreningen blev drevet på.
Evald Krog bor i Ajstrup syd for Aarhus. Muskelsvindfonden har hovedkontor i Aarhus.
I tv-indslaget nedenfor kan du møde Evald Krog, efter at han i december besluttede sig for at stoppe som formand for Muskelsvindfonden: