5-0: Silkeborg IF sluttede med storsejr
Vejle Boldklub blev sendt hjem med et 5-0-nederlag
Der var ingen spænding tilbage i Bet25 Ligaen inden dagens runde, for både oprykkere og nedrykkeren er fundet, men derfor var der selvfølgelig fuld runde alligevel, da klubberne var i aktion for sidste gang i denne sæson.
Silkeborg IF er superligaklar til næste sæson, og klubben tog lørdag eftermiddag imod Vejle Boldklub, der før opgøret lå på fjerdepladsen i rækken. Værterne rundbarberede gæsterne, der gik fuldstændig i opløsning i 2. halvleg og tabte med hele 5-0.
Tidl. RFC-bomber og Skov i spil til OL
Robert Skov indledte målfesten i det 21. minut, da han tog sagen i egen hånd og driblede fra midten af banen og helt ned til Kristian Fæste i Vejle-buret, inden han sendte bolden fladt forbi Vejle-keeperen. Vejle-defensiven så alt andet end solid ud.
Peter Sørensen: Vi skal have tilført spillere
Ciffermæssigt så det ikke umuligt ud for gæsterne, da de gik til pause, men norske Ulrik Flo punkterede reelt kampen med 2-0 målet fem minutter inde i 2. halvleg. Davit Skhirtladze scorede til 3-0 efter godt en times spil, og fem minutter senere nettede Emil Scheel til 4-0. Davit Skhritladze lukkede og slukkede med sit andet mål til 5-0.
Sejren betyder, at Silkeborg IF slutter på andenpladsen i Bet25 Ligaen og rykker op i Superligaen sammen med Lyngby og AC Horsens.