Ny tøjsponsor til kronjyske håndboldpiger
Salming Danmark skal klæde Randers HK på
Randers Hk får nye kamptøjer til den kommende sæson, og det bliver den lokale virksomhed Salming Danmark, der skal klæde kvinderne på.
Aftalen løber de kommende fire år, og Randers HK's direktør Jens Jørgen Andersen er glad for, at det er en randrusiansk virksomhed, der bliver ny tøjsponsor.
Randers henter serbisk stjerne-keeper
- For Randers HK er det en bonus, at vi kan indgå i et lokalt samarbejde. Det betyder, at vi sammen kan skabe et stærkere brand for klubben, virksomhederne bag og Randers by. Samtidigt betyder det nye partnerskab, at der kommer et større fokus på merchandisedelen, blandt andet via en webshop, hvor de nye produkter bliver markedsført, siger Jens Jørgen Andersen til klubbens hjemmeside.
I denne sæson blev kvartfinalerne endestationen for de kronjyske håndboldkvinder.