Gammel Mercedes med kæmpe motor
Bjørn Heilbuts Mercedes har en 6,9 liters motor og en topfart på 267 kilometer i timen
En Mercedes 450 SEL fra 1976 med en 6,9 liters motor er et sjældent syn på vejene, men Bjørn Heilbut er en af de heldige bilister, der har fået fingrene i et eksemplar.
Da den store Mercedes blev lanceret var den forbeholdt de kongelige og racerkørere som Jackie Stewart, der ville prale af at have verdens hurtigste firedørs sedan.
Wruuum! Thorkild Thyrring gav den gas med ældre på plejehjem
- Det var en bil, der var lavet totalt uden respekt for oliekrisen, og den var også uden respekt for, hvad den kostede. Den var suverænt en af de dyreste biler i verden, siger Bjørn Heilbut.
I midten af 1970erne kostede bilen 892.000 kroner, og prisen var så afskrækkende, at der ikke blev solgt nogen i Danmark. De fleste blev solgt i USA og i de arabiske lande, og den tidligere diktator, Idi Amin, kørte også rundt i den prestigefyldte Mercedes.
Rige mænd i fede biler samler ind til kræftramte børn
Tophastigheden er opgivet forskelligt flere steder, men Bjørn Heilbut har fået sin Mercedes op på 267 kilometer i timen.
Se noget af indslaget med Bjørn Heilbut i ovenstående video.
Se hele indslaget i Livet + det løse ved at klikke på dette link.