Ha' lidt ekstra tålmodighed på vejene i Aarhus
I forbindelse med Classic Race Aarhus er der trafikomlægninger i weekenden i Aarhus
Det kan være en god idé at væbne sig med en smule ekstra tålmodighed, hvis man skal ud og køre en tur i Aarhus i weekenden.
I hvert fald hvis det skal foregå i området ved Mindeparken og Højbjerg, hvor der er mange trafikomlægninger i weekenden på grund af byens store racerløb.
Biler og benzin
Classic Race Aarhus er i fuld gang, og for at give plads til racerbilerne, de 35.000 tilskuere og motorfesten, er adskillige veje spærret helt eller delvist af, og der kan opstå kødannelse nogle steder.
Classic Race i Aarhus slår tilskuerrekord
- Det er klart, at med så stort et arrangement, så giver det nogle trafikale udfordringer. Så det er en god idé at have lidt ekstra tålmodighed i weekenden i det pågældende område, sige vagtchef Per Bennekov fra Østjyllands Politi.
Det kan derfor være en fordel at køre hjemmefra i lidt god tid, og hvem ved, måske kan man også fange et glimt af nogle af de cirka 300 racerbiler, der deltager i det store løb i Aarhus.
I forbindelse med løbet oplyser Midttrafik, at der vil være forsinkelser på linjerne 11, 16, 18, 19, 20, 100, 103 og 302.
Du kan se mere om, hvordan løbet påvirker trafikken her.
Herunder kan du høre prins Joachim fortælle om Classic Race Aarhus.