Klasse! BSV vinder første DM-finale og nærmer sig guldet
Hjemme i Jysk Arena i Silkeborg vandt de sortblusede komfortabelt med 27-20
Sent onsdag aften mødte Bjerringbro-Silkeborgs håndboldherrer Team Tvis Holstebros ditto i den første af to DM-finaler. Opgøret blev spillet i Jysk Arena i Silkeborg, og her sikrede BSV sig et fantastisk udgangspunkt inden den afgørende kamp lørdag i Holstebro.
Hjemmeholdet vandt hele 27-20, og guldmedaljerne er altså i den grad inden for rækkevidde. Det vil i så fald være første gang, at østjyderne opnår den bedrift.
BSV-profil er helt klar til finale: Skægget ryger ved DM-guld
Fra kampens begyndelse fulgtes de to hold ad, men allerede ved 3-3 rykkede BSV fra og sikrede sig en firemåls-føring.
Den blev skabt gennem stærkt spil i forsvaret og en storspillende Søren Rasmussen i målet. Team Tvis Holstebro havde utrolig svært ved at kæmpe sig igennem, og i den anden ende var BSV også skarpe.
Udbyggede kun føring
Det betød så også, at Holstebros varemærke - de hurtige kontraer - blev holdt på et minimum. Dermed kunne værterne gå til pause foran 16-10.
Pauseteen virkede fra 2. havlegs begyndelse til at have bekommet udeholdet bedst, for Tvis scorede de første tre mål. Men herefter fik BSV stille og roligt styr på spillet igen.
BSV mangler stor profil i finalen
Midtvejs i 2. halvleg hed den så 21-16, og føringen blev kun udbygget i de sidste minutter. Bjerringbro-Silkeborg vandt således altså 27-20.
Hjemmeholdets topscorer blev Nikolaj Markussen med seks scoringer, mens modstanderens Jonas Larholm blev sit holds mest scorende med lige så mange fuldtræffere.
Returopgøret spilles i Gråkjær Arena i Holstebro på lørdag.
Bj.bro/Silk.-Tvis/Holste. 27-20 (16-10)
Tvis/Holste.: Jonas Larholm 6, Sigurbergur Sveinsson 4, Patrick Wiesmach 3, Magnus Bramming 3, Simon Birkefeldt 3, Lars Mousing 1.
Udvisninger: Bj.bro/Silk. 2, Tvis/Holste. 2.
Tilskuere: 2.845.