Peter Sørensen: Vi skal have tilført spillere
Silkeborg IF skal kunne spille med i Superligaen og pokalturneringen
Silkeborg kunne i weekenden tage den sidste oprykningsplads til Superligaen med en sejr over AC Horsens. Med den nye Superliga-struktur bliver der tæt kamp om, at komme med i det afgørende slutspil, Silkeborgs cheftræner, Peter Sørensen, tror dog ikke at hans oprykkere skal satse på at komme med.
- Det tror jeg ikke, men mindre kan også gøre det, vi vil overraske langt de fleste, vil jeg skyde på, fordi vi har en økonomi, der er blandt de tre dårligste, så hvis vi bliver så dygtige, så vil jeg gå ind og bede om noget lønforhøjelse, siger Peter Sørensen
Sommerens målsætning er dog klar for Silkeborg IF, der skal spillere til, så truppen når op på Superligastandarder.
- Nu skal vi så have tilført spillere, sådan at vi kan tåle mere end blot de der 12-13 kampe, vi har spillet i foråret. Vi skal kunne være med i Superligaen og Pokalturneringen, siger Peter Sørensen.
Truppen er smal
Og netop truppen kan blive et problem for Silkeborg IF, de har meget få spillere tilknyttet holdet i forhold til, hvad andre Superliga-klubber har.
Su-Su-Superliga: Silkeborg IF er tilbage i den bedste række
- Økonomi gør meget, og vi har en situation i Silkeborg, hvor vi har skåret truppen helt ind til benet faktisk, så vi ikke har ret mange i forhold til, hvad der normalt er i en superligatrup, og det har været efter mit eget ønske, at vi kun havde dem, der kunne bidrage til vores målsætning. Og derfor er vi ikke mere end en 15-16 stykker nu, siger Peter Sørensen.
SIF-chef jagter billige spillere til Superliga
- Vi er ganske få i hver kæde, men nok i hver kæde til det, vi har været ude i her i foråret, og derfor har jeg sammen med den øvrige del af ledelsen skåret truppen til på en sådan måde, at vi ikke har brugt for mange penge og for mange spillere, siger Peter Sørensen.
Sådan så det ud, da Silkeborg-spillerne fejrede oprykning i omklædningsrummet efter kampen mod AC Horsens: