Bager: For tidligt at tale om lovændring
Familien til forsvundne Niels Nicholaisen har ikke fået vished om hans skæbne endnu, og de kan endnu ikke erklære ham død, selv om det er sandsynligt. Der er dog ikke en lovændring på vej
Den aarhusianske erhvervsmand Niels Nicholaisen har været forsvundet siden februar, og siden har politiet, familien, gruppen Missing People og mange frivillige ledt efter den 73-årige mand.
Der er fundet flere af Niels Nicholaisens ejendele i vandet i Aarhus Havn, men trods den store indsats er det ikke lykkedes at finde ham endnu.
Niels Nicholaisens familie kæmper for afklaring
Det betyder også, at han ikke kan erklæres død rent juridisk, så familien kan få den afslutning, de søger, men måske kan de hente hjælp i 'Lov om bortblevne', for hvis der er en høj sandsynlighed for, at han er død, så kan der udstedes en dødserklæringsdom, hvilket retten kan afgøre efter seks måneder.
Missing People lukker og slukker – og starter op igen
Det fortæller Britt Bager (V), der er medlem af Retsudvalget, og processen er stadig i gang, så hun vil ikke tage initiativ til en lovændring på nuværende tidspunkt.
- Det vil være overilet nu at ændre loven. Det man kan tale om er, hvad skal der til for at løfte bevisbyrden, men jeg synes, vi skal lade retten tage stilling til det, før jeg går ind og taler om lovændringer, siger Britt Bager til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se interviewet med Britt Bager i ovenstående video.